afleveringer og andet underligt

Jeg har flere gange overvejet, hvorfor mon jeg slet ikke tager så tungt på afleveringer mere, som jeg gjorde engang. I folkeskolen mistede jeg pusten ved tanken over den ene aflevering i måneden (overdrivelse fremmer forståelsen), og nu hvor jeg har 2-3 (meget sværere) i ugen, tænker jeg egentligt ikke så meget over det. Selv om alting kun er blevet hårdere, tager jeg meget lettere over det. Er det bare, fordi jeg bliver ældre, og fordi jeg lærer mere? Det er selvfølgelig kun en positiv ting, som jeg i hvert fald slet ikke skal klage over det, og det gør jeg bestemt heller ikke.

Jeg har meget at tænke på med både gymnasiet, lektierne, arbejde og så mange andre ting, har jeg heller ikke rigtigt tid til at bekymre mig om, om det, jeg har skrevet, nu er godt nok. Jeg laver mine afleveringer og retter ikke mere i dem, end hvad der er nødvendigt. Da jeg gik i folkeskolen og havde en måned til hver aflevering, havde jeg masser af tid til at rette afleveringen, så den blev rigtig god, og jeg brugte lang tid på at bekymre mig om den. Men helt ærlig, jeg får bedre karakterer nu, hvor jeg ikke rigtigt tænker over den mere, når den først er skrevet.

Underligt, som verden er sat sammen.