onsdag den 20. januar 2010

Tired of feeling guilty..

Jeg er træt af at føle, at jeg gør noget forkert, når jeg egentligt bare har det sjovt med dem, jeg har lyst til at have det sjovt med. Jeg gør, hvad jeg vil, men stadig tager jeg hensyn til alle, så ingen bliver glemt. Men det giver åbenbart bagslag, for det går ud over mig, og så er det mig, der bliver glemt. Når jeg så endelig bare tænker på mig selv i stedet for og gør, hvad jeg vil, kan jeg mærke, at det ikke falder i god jord hos andre. Så hvad gør man i sådan en situation? Hvis jeg tænker på mig selv, bliver jeg hakket ned på og sat i dårligt lys, og hvis jeg tænker på andre, bliver jeg selv glemt. Og jeg føler, at jeg er den eneste, der tænker over situationen. De andre stormer bare frem og opfører sig, som de synes, de skal. De tænker ikke over andres følelser, de vælger bare sig selv først, og når folk så lægger mærke til dem, sørger de for at ligne nogen, der også tænker på andre end dem selv. Hvordan kan de gøre det? Hvordan kan de være så lede mod andre? Og hvorfor er det altid mig, der sidder som den eneste tilbage og tænker over situationen?

mandag den 4. januar 2010

afleveringer og andet underligt

Jeg har flere gange overvejet, hvorfor mon jeg slet ikke tager så tungt på afleveringer mere, som jeg gjorde engang. I folkeskolen mistede jeg pusten ved tanken over den ene aflevering i måneden (overdrivelse fremmer forståelsen), og nu hvor jeg har 2-3 (meget sværere) i ugen, tænker jeg egentligt ikke så meget over det. Selv om alting kun er blevet hårdere, tager jeg meget lettere over det. Er det bare, fordi jeg bliver ældre, og fordi jeg lærer mere? Det er selvfølgelig kun en positiv ting, som jeg i hvert fald slet ikke skal klage over det, og det gør jeg bestemt heller ikke.
Jeg har meget at tænke på med både gymnasiet, lektierne, arbejde og så mange andre ting, har jeg heller ikke rigtigt tid til at bekymre mig om, om det, jeg har skrevet, nu er godt nok. Jeg laver mine afleveringer og retter ikke mere i dem, end hvad der er nødvendigt. Da jeg gik i folkeskolen og havde en måned til hver aflevering, havde jeg masser af tid til at rette afleveringen, så den blev rigtig god, og jeg brugte lang tid på at bekymre mig om den. Men helt ærlig, jeg får bedre karakterer nu, hvor jeg ikke rigtigt tænker over den mere, når den først er skrevet.
Underligt, som verden er sat sammen.

søndag den 3. januar 2010

welcome on board

I did it! Jeg har oprettet en blog, og nu skal jeg igang med at kede alle andre med de ting, der foregår inde i mit hoved. Jeg har ikke tænkt mig at skrive om noget specielt - bare de ting, jeg går og tænker over hver dag.
Billederne på min forside sætter sikkert tankerne igang hos mange, men de skulle jo beskrive mig og min personlighed. jeg er afhængig af the hills og tøj, jeg gider ikke kartofler med brun sovs, og så vil jeg bare såååå gerne til L.A. engang. For det første er vejret altid godt, og man behøver ikke at gemme sig væk i flere lag tøj altid. For det andet ligger alt, hvad man har brug for, lige omkring dig i L.A. Og for det tredje elsker jeg bare at rejse.
Jeg sidder lige nu og ser sex and the city - the movie med min lillesøster. Vi har bagt brownies i dag, og resten af dagen skal vi bare tøsehygge. Normalt er jeg sammen med min kæreste i weekenderne, men nu har vi jo haft en hel ferie at være sammen i. Det er også dejligt at kunne hygge med søsser engang imellem.
Men nu vil jeg tilbage til filmen.